Om Cooperative Learning


Hvad er Cooperative Learning?

Cooperative Learning er en undervisningsform, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset. I stedet for at eleverne en ad gangen svarer på lærerens spørgsmål eller arbejder individuelt med deres opgaver, så får man alle eleverne til at arbejde sammen i de såkaldte strukturer, der trin for trin fører eleverne igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer. Alle er aktive – og fordi de skal tale meget, er de nødt til at tænke meget. Det rykker, når man skal lære.

Strukturerne kan anvendes i alle fag og på alle niveauer i uddannelsessystemet. Når du som lærer fx har noget stof, du skal gennemgå, en tekst, dine elever skal læse, opgaver, de skal løse, eller I skal diskutere noget i klassen, så findes der strukturer, der egner sig til det alt sammen. Og hvad er det så, strukturerne gør? De sikrer, at alle elever deltager aktivt i læreprocesserne.

I Cooperative Learning ved man, at også følelser og sociale relationer spiller en helt central rolle for elevernes udbytte og trivsel i skolen. Derfor er arbejdet med sociale relationer og konstruktiv adfærd hele tiden med. Dette arbejde giver et hvilket som helst fagligt emne en ny dimension og bevirker, at undervisningen aldrig er kedelig – heller ikke selvom eleverne tror, at emnet er det.

Cooperative Learning er virkeliggørelsen af den social-konstruktivistiske læringstænkning. Det består af konkrete, lettilgængelige strategier, som alle lærere kan anvende. Strukturerne er redskaber for resten af livet, som sikrer, at du kan skabe effektiv læring og trivsel i ethvert klasseværelse.


Hvorfor Cooperative Learning?

Omfattende forskning igennem flere årtier har vist, at Cooperative Learning har en lang række fordele sammenlignet med andre, mere traditionelle undervisningsformer som klasseundervisning og gruppearbejde.

Cooperative Learning fører bl.a. til

  • målbart bedre individuelle faglige præstationer
  • bedre samarbejdsfærdigheder og sociale færdigheder
  • bedre udvikling af selvstændighed og ansvarlighed
  • bedre inklusion og langt mindre mobning
  • et positivt læringsmiljø med trivsel og arbejdsglæde
  • variation, dynamik og bevægelse i undervisningen
  • struktur og tydelig klasseledelse

Når man taler med lærere, der er begyndt at bruge Cooperative Learning, fortæller de ofte, at Cooperative Learning i et ganske overrumplende omfang ændrer elevadfærd – både læringsmæssigt og socialt – og forløser potentiale og energi hos hver enkelt elev. Cooperative Learning skaber en ny måde at gå i skole på, der er både sjov, personligt udviklende og meget faglig.

Og man har faktisk alt at vinde. De ulemper som man er vant til at kunne finde i enhver ny tilgang til undervisning er meget vanskelige at få øje på i Cooperative Learning. Hvordan kan dette være tilfældet? Svaret er nok, at det er meget få tilgange til undervisning, der har været genstand for så meget forskning, for så mange læreres og forskeres bidrag og for så intens udvikling, afprøvning og revidering.

I USA, hvor man har langt mere erfaring med CL end i Danmark, giver den intensiverede faglighed dramatiske forbedringer i elevernes testresultater. Men nok så vigtigt: Ting som selvindsigt, ansvarlighed, tolerance overfor kammerater der er anderledes, og glæde ved at gå i skole øges også mærkbart. For slet ikke at snakke om den daglige glæde ved at være i et positivt læringsmiljø, som både elever og lærere stortrives i.


Inklusion med Cooperative Learning

I Evalueringsinstituttets rapport "Indsatser for inklusion i folkeskolen" fra 2011 fremgår det, at 68% af de adspurgte lærere anvender Cooperative Learning i et eller andet omfang (s. 28). Ingen andre af de inklusionsfremmende tiltag (LP-modellen, PALS, Classroom Management, KASA m.fl.) bliver anvendt så meget som CL. Og blandt dem, der anvendte Cooperative Learning, mente hele 91% af lærerne og 92% af lederne, at CL i høj grad eller i nogen grad styrker inklusion af elever med faglige eller indlæringsmæssige vanskeligheder (s. 31). Dette overgår langt vurderingen af de andre tiltag. Du kan læse rapporten om inklusion herhttps://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-07/Indsatser%20for%20inklusion%20i%20folkeskolen.pdf

Disse resultater er så meget mere imponerende, fordi vi ved fra vores erfaring med tusinder af lærere og rigtig mange skoler, at Cooperative Learning kun relativt sjældent implementeres fuldt ud. Det mest almindelige er, at kun nogle af en klasses lærere anvender CL, at kun nogle af elementerne i CL foldes helt ud og/eller at CL kun anvendes en relativt lille del af den samlede undervisningstid.

Ring 88 24 50 84 og lad os tage en dialog om, hvordan Cooperative Learning kan indgå i jeres inklusionsindsats.

Hvorfor er CL inkluderende?
Den inkluderende effekt i CL skyldes først og fremmest SPIL-principperne: Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse. Principperne er indbygget i alle Cooperative Learning strukturerne. Det betyder, at inkluderende kræfter er aktive, hver gang en lærer bruger en CL-struktur i undervisningen.
Strukturerne suppleres af en række strategier, der styrker elevernes indbyrdes relationer og sociale færdigheder. Dette øger den inkluderende effekt yderligere og sikrer, at eleverne, via daglige øvelse, udvikler deres egne redskaber til at skabe og opretholde positiv kontakt til hinanden, mens de arbejder med det faglige stof.
Jo bedre lærerne er til CL, jo større er den inkluderende virkning og jo højere faglighed kan man nå – også for de fagligt svage elever. Og her er det måske på sin plads at understrege, at det har stor betydning for de faglige resultater, at alle principper i Cooperative Learning implementeres. Det er derfor, det er så vigtigt, at man får en grundig og professionel indføring og støtte i implementeringen.
Effekten på de skoler i andre lande, hvor man har valgt at implementere CL på hele skolen, er imponerende, både hvad angår faglig og social inklusion. På en skole faldt det samlede antal af episoder med problemadfærd fra 85 pr uge til 7 i løbet af en 6-ugers periode, efter at CL var indført. Undersøgelser af elevernes faglige udvikling, efter CL blev indført, viser samtidig markante forbedringer i elevernes testresultater på tværs af klassetrin og fag.