Start skoleåret med et brag


Den første uge betyder alt.

Dygtige klasseledere bruger den første uge af skoleåret på at etablere et positivt læringsmiljø og velfungerende arbejdsvaner i klasseværelset. På den måde undgår de hele resten af skoleåret at spilde undervisningstid på at reparere ting, der ikke fungerer. Det er en klog investering.

I kan gøre det samme. Og på dette kursus kan I lære hvordan!

Vi tager skoleårets første uge, dag for dag, og fører jer igennem de værktøjer, I kan bruge, og de regler, procedurer og aktiviteter, I kan lave med klasserne. (Om I vælger at gennemføre det hele den første uge eller fordeler det over flere, er selvfølgelig op til jer.) I får desuden det I skal bruge for resten af året at vedligeholde og udbygge det, I har grundlagt i den første uge.

Kurset vil blive tilpasset til de relevante niveauer, som fx:

•Den første uge for ny 0. og 1. klasse med principper, teknikker og aktiviteter tilpasset de små elever. •Den første uge efter sommerferien med principper, teknikker og aktiviteter til alle klassetrin. •Første uge i gymnasiet med principper, teknikker og aktiviteter der grundlægger gode arbejds- og adfærdsvaner fra starten af 1. g •Den første uge på efterskolen…

Vi anbefaler at I får kurset ud på skolen i maj eller juni, hvis målet er at starte det nye skoleår med et brag.

Ønsker I at introducere strategierne løbende, eller at øve jer før det går løs til august, er kurset relevant når som helst på året.

Ring og hør nærmere på 88245084