Målstyret undervisning og synlig læring i gymnasiet – 2 dage

Mål, succeskriterier, vurdering og feedback – baseret bl.a. på John Hatties forskning.

Målstyret undervisning er undervisning, hvor det er synligt for eleverne, hvad de skal lære, hvordan de skal gøre, hvad succeskriterierne er, hvordan deres præstationer vil blive vurderet, hvad de faktisk lærer, hvad de selv kan gøre for at blive endnu bedre, og hvordan de kan blive en del af processen med både at sætte mål, give feedback og selvevaluere. Den optimale målstyrede undervisning giver synlig læring, som skaber motivation og fokus i læreprocesserne og hjælper eleverne med at se mening i tingene og gradvist blive bedre til at lære at lære.

Mål for hele forløbet: Målet med kurset er at deltagerne lærer at anvende konkrete redskaber til at arbejde med alle dele af den målstyrede undervisning, herunder:

• fælles og individuelle mål • tydelige succeskriterier • vurdering for læring • feedback • meta-kognition og meta-dialog • elev-involvering og samskabelse på alle niveauer • læringsstrategier, selvregulering og selvhjælpsstier.

Kurset er opbygget eksemplarisk, så deltagerne oplever målstyret undervisning i praksis, og der vil være både eksempler, analyser og opgaver, der hjælper deltagerne med at knytte kursusindholdet til deres egen undervisning. Underviseren er fra Cooperative Learning DK og har beskæftiget sig indgående med John Hatties forskning og med målstyret undervisning generelt.

Dato: torsdag den 31.03.2016 og fredag den 01.04.2016
Sted: Hotel Opus, Egebjergvej 1, 8700 Horsens
Læs mere og tilmeld dig her

 

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.