Cooperative Learning anno 2017 – Dag 1+2

Kurset henvender sig til alle, der gerne vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset niveau og evt. særlige behov.

Med dette helt nye kursusforløb får du langt mere end blot et fundament for at bruge Cooperative Learning – du kommer også til at se, hvordan Cooperative Learning spiller sammen med den målstyrede undervisning, herunder synlig læring, formativ vurdering, feedback og selvregulering mv. Derudover får du en lang række nye praktiske værktøjer til at styrke både den tekniske, den sociale og den faglige del af arbejdet i strukturerne. Målet er, at du ikke længere behøver at frygte, at en struktur ”ikke virker”, at eleverne ”ikke vil”, eller at ”det bare ikke fungerer i den her klasse”. Kurset præsenterer de værktøjer, du har brug for, når din CL-undervisning skal helt op at ringe.

Kurset bygger på vores mangeårige erfaringer med at hjælpe lærere med at implementere Cooperative Learning og er tilrettelagt med særligt henblik på at adressere de udfordringer, der har vist sig i arbejdet i klasserne. Vi ønsker at du skal gå derfra med viden til at komme disse udfordringer i forkøbet og skabe sammenhængende, inspirerende og virkningsfuld undervisning med CL.

Din opgave bliver at øve dig, være nysgerrig og selvkritisk, og at blive ved med at forbedre på din CL-undervisning til tingene lykkes. Det hjælper vi dig med undervejs på kurset, bl.a. i form af forslag til konkrete tiltag, du kan øve dig på kursusgangene og skitser til, hvordan du kan samarbejde med dine kolleger om det.

Dag 1: Cooperative Learning – introduktion til ”maskinrummet” 

Dagen er en indføring i teori, principper og Cooperative Learning vil vi arbejde med det såkaldte ”dynamiske tankesæt”, som Cooperative Learning bygger på, rationalet og læringssynet, samt med de syv nøgler til succes med Cooperative Learning. Der er mange bolde i luften, når man laver god CL, og du lærer ikke det hele på en dag – men dagen giver dig et overblik, som gør at du i resten af forløbet kan orientere dig og koble ny viden og erfaring på, efterhånen som du lærer.

Væsentlige elementer på dagen er:

  • Mindset – måske den vigtigste nøgle til motivation
  • De syv nøgler i Cooperative Learning
  • CL’s funktioner i undervisningen – bl.a. set i en kontekst af mål og vurdering for læring
  • Introduktion til en række vigtige strukturer

Dag 2: Fokus på klasseledelse og udvikling af sociale færdigheder i CL

Vi stiller skarpt på arbejdet med sociale færdigheder i CL, som både er med til at fremme et venligt og konstruktivt læringsmiljø og samtidig udvikler elevernes evne til at begå sig og skabe positive relationer til andre. Vi vil også arbejde med ”teknikken” i strukturerne: lærerens værktøjer til at få tingene til at virke, såvel som de delkompetencer, man skal træne med eleverne for at få teknikken på plads og dermed overskud til at holde fokus på den faglige læring.

På dagen vil vi bl.a. arbejde med:

  • Team-dannelse og brug af teams i Cooperative Learning
  • Udvikling af elevernes sociale færdigheder i Cooperative Learning
  • Centrale teknikker til klasseledelse, der sikrer, at hver enkelt element i CL-strukturerne fungerer
  • Øvelse af de delkompetencer, eleverne skal bruge, for at strukturerne ”virker”
  • Anvendelse af Meta-dialog som redskab til meta-kognition og selvregulering

Kurset udbydes i samarbejde med Frie Skolers Lærerforening. Underviseren vil være fra Cooperative Learning DK.

Tid: Mandag d. 9. til tirsdag d. 10. oktober 2017
Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle
Tilmelding: Oplysninger følger

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Joshua Christensen på jch@fsl.dk

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.