Fokus på tænkefærdigheder

Er I optaget af at udvikle jeres elevers tænkefærdigheder, så de bliver rustet til nutidens og fremtidens samfund, så er dette en workshop for jer. Vi udfordrer Blooms taksonomi og sætter spot på 15 forskellige tænkefærdigheder, der styrker elevernes evne til at tænke på mange forskellige måder.

På workshoppen kombinerer vi de 15 tænkefærdigheder med Cooperative Learning strukturer – også en stribe helt nye! – så I sikrer, at alle jeres  elever er aktive og tænker med. Samtidig vil I få inspiration til, hvordan I stiller de skarpe spørgsmål. der virkelig får “de små grå” i gang hos eleverne.

Målsætningen er, at I efter workshoppen har en række nye strukturer i værktøjskassen og et skærpet blik for, hvordan I udfordrer alle jeres elever til at kategorisere, analysere, symbolisere, skifte perspektiv, forudsige osv. osv.  – hver dag – og i alle fag.

Workshoppen henvender sig til lærere i alle fag og på alle klassetrin – med eller uden erfaring med Cooperative Learning. Den er også oplagt til skoler, der har haft vores grundforløb og gerne vil have ny inspiration.

Workshoppen varer 6 timer og kan rekvireres til skoler, CFU’er, kommuner osv. Ring på 88 24 50 84 og hør nærmere.

 

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.