Værd at vide om vores kurser

 

Kursernes indhold:

Vores kurser – eller workshops, som vi kalder dem - er baseret på mange års forskning i Cooperative Learning. Vi arbejder direkte sammen med Spencer Kagan, som gennem sin forskning har udviklet de grundbegreber, principper og Cooperative Learning strukturer, som nu er ved at blive kendt i hele Danmark. Selve kurserne udvikles af Jette Stenlev i samarbejde med et team af de mest erfarne danske Cooperative Learning instruktører. Den løbende dialog med Spencer og Laurie Kagan sikrer, at vores materialer hele tiden er af den højeste standard. Udover den enorme vidensbank, vi har adgang til hos Kagan, trækker vi på egne og andre erfarne CL-læreres danske praksiserfaringer, og vi udvikler hele tiden kurserne, så de repræsenterer den nyeste viden.

Vi lytter altid til, hvem I er, så I får de kurser, der passer til jeres situation, og så vi kan tilpasse indhold på kurser og implementeringsforløb i forhold til jeres behov. Læs også under afsnittet “Implementering” andetsteds på denne hjemmeside.

Kursusinstruktøren:

Når du bestiller en workshop hos os, eller deltager på en workshop med en af vores instruktører, kan du være sikker på at møde en instruktør, der både har taget Kagans grundkurser og instruktøruddannelse. Hvorfor er det vigtigt? Fordi Cooperative Learning ser nemmere ud end det er. Det kræver stor viden, forståelse og erfaring at undervise andre i det. Det kræver indsigt helt ind i “maskinrummet” at kunne svare på de mange spørgsmål af alle slags, der opstår hos kursisterne. Det har vores instruktører, takket være deres lange uddannelse, store erfaringer og den høje standard, de hele tiden skal leve op til for at være hos os. Prøv at læse om de enkelte instruktører – og se også de mange eksempler på feedback her på siden.

Hvad foregår der på kurserne?

Vores kurser er altid en vekslen imellem teori og praksis, med stor vægt på praksis og refleksion over denne. Som deltager vil du således både lære om Cooperative Learning og opleve det på egen krop. Du vil også altid få rig lejlighed på selve kurset til at tænke de ting, du lærer, ind i din egen undervisning. Det er nemlig uhyre vigtigt, når du skal huske det lærte, og når du skal implementere det i din egen praksis. På kurserne får du udleveret et omfattende skriftligt materiale, der både indeholder vigtig viden om Cooperative Learning og masser af eksempler på strukturer og opgaver, du kan bruge direkte i din undervisning – eller selv rette til.

Hvordan med det praktiske omkring kursusaftaler?

Vi har en professionel administration, der sørger for, at alt omkring vores aftale forløber glat. Når I har aftalt en dato/datoer for et kursus, sender vi en skriftlig aftale og information omkring de praktiske ting, der angår kursets afvikling. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte os når som helst i aftaleforløbet.

Kagan i Danmark april 2012
Har du mødt Spencer Kagan
- manden bag
Cooperative Learning strukturerne?

København
Konference med Spencer Kagan
og andre oplægsholdere d. 24. april 2012. Læs mere og tilmeld dig her >

Århus
Workshop med Spencer Kagan d. 26. april 2012. Læs mere og tilmeld dig her >