Intelligent bevægelse i undervisningen – 1 dag

Aalborg, d. 29. januar 2015

Læring foregår ikke kun med hovedet. Forskningen kommer med stadig flere resultater, der viser, at bevægelse og brug af kroppen fremmer vores evne til at lære. Men det er ikke ligegyldigt, hvad man gør og hvornår. Viden om hjernen kan give nyttigt input til, hvordan vi bedst gør bevægelse i undervisningen til en hjælp til – fremfor en distraktion fra – den faglige læring.

På kurset vil vi arbejde med mange måder at kombinere læring og bevægelse, herunder Cooperative Learning, hvor eleverne lærer, mens de er oppe at stå eller gå, Silly Sports og Goofy games, der får pulsen op og samtidig fremmer samarbejde, og ”brain breaks” og cheers, der ofte kun varer i minutter eller endda sekunder, men som er yderst effektive, når det handler om at øge blodcirkulationen, skabe variation og hjælpe eleverne med bedre at huske det, de lærer. Og vi arbejder selvfølgelig også med, hvordan vi får eleverne ”ned” igen, så fokus på læring bevares.

Alle aktiviteterne bidrager til at styrke inklusion og klassefællesskab, skabe motivation og højt humør – og give eleverne energi til at komme igennem hele skoledagen.

Kurset henvender sig til alle, der ønsker inspiration til at få mere bevægelse i undervisningen. Kendskab til Cooperative Learning er ikke nødvendig.

Du kan tilmelde dig kurset her

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.