Hvordan kan jeg nå igennem pensum, hvis jeg bruger CL?

Spencer Kagan svarer på dette spørgsmål i artiklen ”Overcoming resistance to Kagan structures for Cooperative Learning”, 2012. Her er, hvad han skriver: 

Lærere i dag er under pres for at nå igennem pensum. Nogen føler, at der ikke er nok tid til at lave Cooperative Learning, hvis de skal nå det hele. Når jeg svarer på denne helt legitime bekymring, plejer jeg at spørge: ”Hvem skal nå igennem pensum?” Hvis læreren s mål er at dække så meget pensum som muligt, skal læreren bare stå foran klassen og tale hurtigt! Læreren vil nå mest pensum på den måde, men meget lidt vil blive mestret eller husket af eleverne.

Vores mål som lærere er ikke at nå igennem pensum. Vores mål er at maksimere elevernes læring. For at maksimere læring skal eleverne være aktivt engagerede med at bearbejde den information og øve de færdigheder, der præsenteres af læreren. Og ja, det tager tid, men resultaterne er klare. Tæt ved tusind videnskabelige undersøgelser viser, at Cooperative Learning får eleverne til at tilegne sig stoffet og færdighederne bedre end traditionelle tilgange til undervisning.

Et af mine yndlingseksempler på at Cooperative Learning gør læreren i stand til at dække mere pensum hørte jeg for flere år siden på vores årlige ”summer academy” i Florida. En ældre lærere kom hen til mig og takkede mig. Hun sagde at hun var kommet tilbage for andet år i træk for at tage flere kurser i Cooperative Learning. Grunden til at hun takkede mig og havde taget turen tilbage til Florida var at hun havde opdaget, at ved at bruge Kagan strukturerne kunne hun dække mere af sit pensum end hun nogensinde havde troet muligt. Hun underviste i geometri og havde gjort det i over 20 år, i flere klasser hvert semester. Hun vidste præcist hvor mange kapitler hun kunne nå på et semester. Da hun begyndte at anvende Cooperative Learning strukturer, opdagede hun til sin overraskelse, at hun kunne nå tre kapitler mere end tidligere.

Jeg spurgte hende, hvordan det var muligt. Jeg spurgte om hun lavede teambuilding, dannede nye teams jævnligt, lavede classbuilding, hjernepauser og alle de andre ting vi anbefaler. Hendes svar på alle disse spørgsmål var ja. Jeg spurgte hvordan hun, med alle disse ekstra aktiviteter, havde tid til at nå tre kapitler mere end før.

Hendes svar var enkelt. Før hun tog Kagan kurset ville hun demonstrere en ny opgavetype på tavlen og så give eleverne for hjemme at øve sig i at løse opgaverne. Da hun var en meget samvittighedsfuld lærer, brugte hun i begyndelsen af hver lektion 10 minutter på at gennemgå de opgaver, eleverne havde lavet hjemme, og på endnu en gang at forklare de opgaver, som eleverne havde haft størst problemer med.

Efter at have lært Cooperative Learning strukturer, lagde hun Par coach ind i slutningen af hver time så eleverne kunne øve sig og give hinanden feedback og coaching på den nye opgave type. Rally Coach gav stilladseret øvelse før individuel øvelse. De elever, der ikke havde forstået hendes instruktioner, og som tidligere enten var gået hjem og havde øvet noget forkert eller havde givet op, modtog nu feedback og rettelser fra kammerater FØR de gik hjem for at øve individuelt.

Til hendes overraskelse så hun nu, når hun rettede opgaverne, at eleverne stort set havde løst alle opgaverne rigtigt. Og fordi der var så få fejl i hjemmeopgaverne, sparede læreren det meste af de ti minutter, hvor hun ellers havde forklaret hjemmeopgaverne igen. Ti minutter om dagen fem dage om ugen er næsten en time. Næsten en times ekstra tid til undervisning pr uge gjorde klassen i stand til at nå tre kapitler mere end før.

Fra artiklen: ”Overcoming resistance to Kagan Structures for Engagement” 2012

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.