Hvad gør man, hvis en elev nægter at være med?

Eleverne kastes hver dag ud i en lang række situationer, som de forventes at kunne håndtere. Det gælder både i undervisningen og i fællesskabet med kammeraterne. Og da mennesker er forskellige og har forskellige erfaringer med sig, udvikler de også forskellige strategier til at klare de mange udfordringer. Nogle vælger at holde lav profil, være stille og så usynlige som muligt, for på den måde at undgå at gøre noget forkert eller komme i ubehagelige situationer. Andre vælger at optræde dominerende, at spille klovn, være tillært hjælpeløs, at ”spille smart”, at danne en tæt alliance med en veninde osv. osv. Selvom nogle af disse ”overlevelsesstrategier” fra vores synsvinkel kan se uhensigtsmæssige ud, så giver de for den enkelte en vis form for tryghed – en nogenlunde sikker måde eleven kan være i skolen på og komme igennem dagens udfordringer.  Strategierne er naturligvis udviklet i relation til det, der plejer at ske i skolen – inklusive hvordan undervisningen foregår.

Når vi laver drastisk om på, hvad den enkelte elev kommer ud for på en skoledag – som vi jo gør, når vi begynder at bruge Cooperative Learning – så vil nogle af eleverne opleve, at deres strategier bliver truet. Hvis ens strategi er at holde sig for sig selv, kan det være en skræmmende oplevelse at skulle sidde i et team, lave teambuilding osv. Hvis ens strategi er at gøre alting sammen med en veninde, kan det være skræmmende at blive skilt fra hende og havne i et andet team. Og hvis ens strategi altid er at sige, at man ikke gider, af frygt for at man ikke kan – ja så bliver man hylet ud af den, når det ikke er læreren, man står ansigt til ansigt med, men en kammerat, der prøver at samarbejde med en. Når vi bryder op i elevernes strategier, så kommer den frygt, der ligger til grund for strategierne, frem. Hvad nu, hvis de andre ikke kan lide mig? Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde ud af det? Osv, osv.

Derfor kan nogle elever føle, at den første introduktion af Cooperative Learning ødelægger noget for dem, som de har arbejdet længe på at få til at ”fungere” – og resultatet er, at de gør modstand. Vi må dog ikke lade os overbevise om, at eleven er bedst tjent med at holde fast ved sit. For Cooperative Learning lærer eleven flere og bedre måder at opnå tryghed på – måder, der hjælper ham til et meget mere alsidigt handlingsrepertoire i undervisningsrummet og i det sociale rum. Han skal blot hjælpes igennem det skifte, der skal til. Og dette gøres bedst ved at arbejde med alle eleverne på en gang – ikke ved at fokusere på den enkelte elevs modstand.

For hurtigst muligt at få alle elever ”ombord”, er det vigtigt, at man allerede helt fra starten bruger masser af Classbuilding og Teambuilding og sørger for at have fokus på sociale færdigheder, så eleverne lærer de sproglige og kropslige redskaber til at anerkende og understøtte hinanden. Det hjælper den enkelte elev til hurtigt at få gode erfaringer med at interagere med kammeraterne – og til at mærke, at det her er ikke gruppearbejde  - noget, som elever med dårlige erfaringer med at arbejde i grupper, har brug for at opdage.

For at elever, der gør modstand, lettest muligt kan blive en del af fællesskabet, er følgende vigtigt:

  • Undgå fokus på elevens problem. Jo mere fokus han får fra lærer og kammerater, desto sværere bliver det for ham at ændre mening og alligevel deltage i fællesskabet. Lad dig ikke provokere til en konfrontation med eleven. Jo mindre opmærksomhed i den situation, jo bedre.
  • Sørg for at eleven har en plads i et team på lige fod med alle andre – helst ved siden af en kammerat med stærke sociale færdigheder. Hvis han gør stærk modstand mod at sidde i teamet (hvilket vil være meget sjældent) så lad ham sidde for sig selv (no hard feelings) og sig til ham, at han er velkommen til at gå hen på sin plads i teamet, når han har lyst. Når han oplever, at alle andre er med i fællesskabet, og at de ser glade ud, bliver det som regel hurtigt mere attraktivt at være en del af det, end at være isoleret udenfor. Sørg for, at hans team er parat til at modtage ham og invitere ham ind når som helst.
  • Tal med eleven og lyt til, hvad han selv siger om, hvad der er svært for ham.
  • Forbered eleven på, hvad der skal ske inden timen, hvis han er tilbøjelig til at blive utryg, hvis der sker noget uventet.
  • Inddrag eleven stille og roligt i Classbuildere og par-arbejde, så han kan få små succesoplevelser. Det baner vejen for mere.
  • Vær opmærksom på elevens læringssyn: Han har muligvis en tillært forståelse af læring, som noget, der finder sted, når læreren fortæller og eleverne lytter – eller når eleven siger noget til læreren, som hun så kommenterer på eller evt. retter. Dialog med eleverne om, hvad der er vigtigt for at lære, kan hjælpe her.
  • Gør den pågældende elev til ekspert eller et godt eksempel, når du demonstrerer strukturen eller bruger positiv opmærksomhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.