Besøg på en amerikansk skole

Af Jette Stenlev

Vi lister ind af døren til klasseværelset i 1. klasse på Lincoln Elementary i Californien. Rummet summer af liv. Samtlige klassens tyve 6-årige står op rundt omkring i lokalet med hver sit arbejdsark med opgaver og en blyant. De er i gang med at øve sig i at aflæse klokken nøjagtigt på en urskive og omsætte den til tal, som fx 8:32. Det foregår i en Cooperative Learning struktur, som hedder Svar-bazar, hvor de giver og modtager svar på spørgsmålene på deres arbejdsark. Alle opgaverne på arket skal besvares af forskellige partnere, som skriver under, når spørgeren har nedskrevet deres svar tilfredsstillende. Eleverne smiler, skriver, takker og opsøger ivrigt nye partnere for at svare på et af deres spørgsmål og selv få flere svar. Børnene kender Svar-bazar i forvejen, fordi de også har brugt den i andre fag og til helt andre opgaver, og de er helt fokuseret på det faglige og på at få løst opgaverne korrekt.

Næste stop på rundturen er en 4. klasse. De 30 elever arbejder med læseforståelse og begrebsudvikling i en Cooperative Learning struktur, der hedder En for alle. Eleverne sidder i teams på 4, og midt på bordet ligger ca. ti sedler med hvert sig lille tekststykke. Teksterne er citater fra succesfulde personer. Opgaven går ud på at læse citatet, forklare dets indhold med egne ord samt at skabe et ”power statement”, altså en flot og præcis formulering af budskabet. Processen foregår på følgende måde: Læreren angiver, hvilket af citaterne de skal læse først, og det lyder: “Obstacles are those frightful things you see when you take your eyes off your goal.” (Forhindringer er de skrækkelige ting, man ser, når man fjerner blikket fra sit mål). Eleverne får nu ca. et minut til at diskutere med deres team, hvad det betyder, og til at finde frem til et ”superbudskab”. De stikker hovederne sammen og diskuterer ivrigt. Da tiden er gået, bruger læreren et ”elevlykkehjul” på overheadprojektoren til at vælge, hvilken elev fra hvert team der skal svare på teamets vegne. Pilen lander på 2 og elev nr. 2 i alle teams rejser sig. Læreren hører adskillige forklaringer og superbudskaber og hun roser svarene for deres skarphed eller kreativitet. Derefter udpeges næste citat, som eleverne skal arbejde med, denne gang et noget længere, og processen begynder igen.

I den 5. klasse vi besøger, er de i gang med matematik. Det er en særlig klasse for svage elever. Her arbejder de 20 elever med at udregne arealet af en trekant. Det foregår i Cooperative Learning strukturen Team-par-solo. Læreren gennemgår på overhead-projektoren, hvordan man først ganger højden med grundlinien og derefter dividerer med 2. Nu skal eleverne lære sig denne udregningsmåde ved først at løse et par opgaver som team. Læreren præsenterer de to opgaver på overhead-projektoren.  Alle teams klarer opgaverne, og eleverne skal nu løse næste opgave af samme type i par. Efter denne par-runde, er der et par ukorrekte svar, og læreren beder disse elever om at kigge på opgaven i teamet og finde ud af sammen, hvad der er gået galt. Den næste opgave skal de så løse sammen i teamet for at sikre, at alle forstår fremgangsmåden. På dette tidspunkt løser nogle elever altså lærerens opgave i teams, mens andre gør det i par, men kort efter er alle klar til at arbejde i par og ikke længe efter, kan eleverne gå til ”solo” og løse en opgave selv. I løbet af 20 minutter mestrer samtlige elever fremgangsmåden.

Der findes mere end 100 forskellige Cooperative Learning strukturer. Karakteristisk for dem alle er, at de involverer samtlige elever i alle trin af læreprocesserne, giver stort fagligt fokus, fostrer indbyrdes hjælpsomhed, ansvarlighed for arbejdet, og at de samtidig med det faglige arbejde udvikler sociale og personlige kompetencer hos den enkelte. Strukturerne er meget forskellige og egner sig til forskellige typer af læreprocesser: Nogle er særligt egnede, når eleverne skal tilegne sig viden eller opøve færdigheder, andre er designet til at fremme elevernes evne til at tænke, analysere, løse problemer og tænke innovativt, atter andre kan give helt nyt liv til arbejdet med videndeling og præsentationer. Strukturerne indgår i en større sammenhæng, der også indebærer klasserumsledelse, anerkendende pædagogik og høje ambitioner på alle børns vegne. Resultaterne fra de skoler i USA, der har indført Cooperative Learning er ikke til at tage fejl af: Karaktererne skyder i vejret samtidig med at mobning og konflikter smelter væk – også på skoler, hvor eleverne kommer fra socialt belastede områder og skoler med et multi-etnisk elevgrundlag.

 

Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.