Ofte stillede spørgsmål om CL

Her følger en række spørgsmål, vi jævnligt støder på, når vi taler med gymnasielærere, samt vores svar.

Er Cooperative Learning ikke for firkantet – for ”konceptagtigt”?

Det er en almindelig bekymring for dem, der ikke har haft lejlighed til at gå i dybden med Cooperative Learning. Men CL er faktisk det modsatte: Det er et stort udvalg af meget differentierede strategier, man kan vælge at anvende i større eller mindre omfang for at involvere og udfordre eleverne, når man underviser. Og ligesom man ikke begrænser en tømrers muligheder ved at give ham mere værktøj, så begrænser man heller ikke lærerens muligheder for at være didaktisk kreativ ved at give ham/hende flere forskellige strategier at anvende i sin undervisning. Tværtimod.

Er Cooperative Learning ikke mest til folkeskolen?

Nej, Cooperative Learning er til alle, der lærer, uanset alder. De faktorer, som forskningen har vist har stor betydning for læring, såsom fx at eleverne selv er aktive, og at der forekommer hyppig individuel feedback undervejs i undervisningen, er lige så vigtige for unge og voksne, som de er for børn. Der er ingen videnskabelige argumenter for at nedtone elev-aktivitet i undervisningen, når man kommer længere op i uddannelsessystemet. Der er – viser erfaringen – heller ingen grund til at frygte, at eleverne vil opfatte undervisningen med CL som “folkeskoleagtig”. Den repræsenterer en tydelig skærpelse af fagligheden, som skubber eleverne til at yde deres allerbedste. Det kan eleverne også selv mærke.

Skal man lave sin undervisning helt om?

Nej. Dygtige undervisere gør i forvejen masser af ting, som de skal fortsætte med. Cooperative Learning supplerer denne undervisning med strategier, der skaber høj elevaktivitet, dynamik og synergi. Disse strategier kan anvendes, når læreren ønsker det. En god tilgang til CL er at bruge ganske få af strategierne i starten og gradvist øge antallet af dem, efterhånden som man er klar til det. Hvis man er klar til, at der skal ske en radikal ændring i undervisningen, kan man også vælge at lægge den helt om og gøre Cooperative Learning til den grundlæggende undervisningsform i dagligdagen. Der er med andre ord flere tilgange, og ofte vil der være plads til dem begge indenfor samme skoleforsøg.

Er det ikke meget besværligt at sætte sig ind i?

Jo, det kræver noget at sætte sig ind i Cooperative Learning og at blive god til at anvende det. Det er en proces, der kræver fokus, øvelse, og professionel assistance. Det er derfor, Cooperative Learning er oplagt som et skoleforsøg. Så har man nemlig tiden og ressourcerne til at gå grundigt til værks.

Hvilke erfaringer er der allerede med CL?

Cooperative Learning er udviklet på grundlag af meget omfattende forskning i en række lande og over en lang årrække. Denne forskning viser, at Cooperative Learning kan øge både læring og trivsel hos eleverne markant. Men erfaringerne fra både Danmark og udlandet viser også, at for at opnå markante resultater, er det nødvendigt at underviserne gennemgår en grundig uddannelse, som lever op til en række kvalitetskrav, og som inkluderer et integreret vejledningsforløb ude på deres skoler. Der er endnu ikke gennemført forskning i Danmark, hvor disse betingelser har været til stede. Men i dette skoleår er der for første gang igangsat et 2-årigt forskningsprojekt på en folkeskole i Morsø kommune, hvor lærerne gennemgår de forløb, der kræves. Hvis I er interesserede, fortæller vi gerne mere om dette projekt.

Kan Cooperative Learning anvendes indenfor skolens nuværende fysiske og økonomiske rammer?

Ja, Cooperative Learning foregår i almindelige klasselokaler med almindelige møbler og med de undervisningsmaterialer, I alligevel bruger. Den eneste investering Cooperative Learning kræver, er investering i undervisernes kompetenceudvikling, som jo kan foregå indenfor rammerne af de udmeldte skoleforsøg, hvis I får godkendt en forsøgsansøgning.

Kan man lave CL med 28-30 elever i klasserne?  

Ja! Cooperative Learning er en undervisningsform, der vinder ved, at der er mange elever i klassen. Således får man alt andet lige mere dynamik og større læring, når der er 28 elever i klassen, end når der fx er 18-20 elever. Det skyldes at eleverne, via særligt strukturerede processer trækker på hinandens ressourcer, når de arbejder i klassen. Jo flere elever – jo mere viden og sparring kan der være i rummet, og jo større kan synergieffekten blive, til gavn for alle de lærende.

Kan man nå igennem pensum, hvis man anvender Cooperative Learning?

Ja. At CL også styrker de faglige kompetencer på uddannelser med store faglige krav og et omfattende pensum, er blevet tydeligt for stadig flere og bekræftes af, at interessen for CL har bredt sig til ikke bare de gymnasiale uddannelser men også professionshøjskoler og universiteter, med juridisk fakultet på Københavns Universitet som et eksempel.

Faktum er, at Cooperative Learning mangedobler den enkelte elevs muligheder for at være på, stå til ansvar og præstere i undervisningen. Det er derfor, man lærer så meget med CL.

Som Spencer Kagan siger: Det er ikke nok, at læreren når igennem pensum, hvis eleverne er stået af undervejs. Med CL er det virkelig eleverne, der når igennem pensum.

(Læs mere om Spencer Kagan, udvikler af Cooperative Learning strukturerne, her)

Find flere svar på ofte stillede spørgsmål her