2 Nedslag i oplægget fra GL og GR

 

Nedenfor gør vi nogle nedslag i i oplægget fra GL og GR, og giver nogle bud på, hvorfor og hvordan CL er relevant i forhold til disse punkter.

”Uddannelserne skal blive endnu bedre til at udfordre og fastholde unge med forskellige forudsætninger og med forskellig social og kulturel baggrund” (s. 3)

En af de helt store styrker ved Cooperative Learning er, at læreren kan undervise en stor gruppe elever med meget forskellige forudsætninger samtidig. Læreprocesserne i de enkelte par eller teams organiseres via samarbejdsmønstre (CL-strukturer), der gør eleverne til hinandens partnere på fagligt højt kvalificerede måder – også når elevernes forudsætninger er vidt forskellige. De principper, den enkelte struktur er bygget på – de såkaldte SPIL-principper – sikrer, at hver eneste elev er en aktiv del af læreprocesserne. Det er også derfor nogle af de mest imponerende resultater fra skoler, der anvender CL, er det voldsomme faglige løft for de mindst bogligt orienterede elever – suppleret af substantielle faglige løft hos de dygtigste elever.

Hvad mener eleverne? (s. 8) 

På basis af den store trivselsundersøgelse fra 2010-11 hvor 150.000 gymnasieelever deltog, konkluderes der i oplægget til skoleforsøg bl.a. (vores fremhævelser):

Eleverne skal udfordres mere”, ”egen indsats i undervisningen kan/skal øges”, ”der skal være en PC-læringskultur – ikke underholdning i timerne” og ”det pædagogiske og didaktiske arbejde skal styrkes, herunder større variation i undervisningsformerne, udvikling af den faglige formidling, bedre tilbagemeldinger på elevpræstationer og  arbejdsindsats og mere elevindflydelse i undervisningen”.

Endvidere skal der fokuseres på klasserumsledelse og elevernes motivation, inddragelse og  engagement. Eleverne skal både inddrages mere og udfordres mere”. (Se oplægget s. 8).

Her er kommentarer til et par af de citerede punkter:

”Større variation i undervisningsformerne”

Selve kernen i Cooperative Learning er elevaktivitet, som foregår i et balanceret samspil af individuelle præstationer og samarbejde. SPIL-principperne sørger for, at den enkelte elev både aktiveres og udfordres til at præstere optimalt. Cooperative Learning strukturerne kan give stor variation på mange forskellige planer, både i forhold til de typer af læreprocesser, der finder sted, (om der læses, skrives, spørges, forklares, præsenteres eller andet), hvem og hvor mange man samarbejder med ad gangen (solo, par, teams eller på tværs af teams) og om man fx sidder, står eller bevæger sig omkring. Alt sammen afhængigt af, hvordan man som lærer vælger at anvende strukturerne. Med 46 forskellige CL-strukturer, der kan kombineres med lærer-oplæg, projekter og meget andet, er variationsmulighederne uendelige.

Fokus på klasserumsledelse

Cooperative Learning har indbygget klasserumsledelse. Man kan ikke være en dygtig CL-lærer uden også at være en god klasserumsleder. De to ting er uadskillelige, og med et grundigt forløb,  der udvikler lærernes CL-kompetencer, vil klasseledelseskompetencerne derfor også følge med. Klasserumsledelsen i CL bygger på et humanistisk menneskesyn med stor respekt for den enkelte elev, og det foregår i en demokratisk ånd med masser af metadialog undervejs – men det er samtidig ualmindeligt effektivt. Som med mange andre aspekter af CL kan det lyde selvmodsigende, men det skal
snarere ses som en lykkelig kobling af de bedste ting fra flere verdener.  Faktum er, at det både virker og nyder elevernes opbakning.

”PC-læringskultur frem for underholdning (chat, Facebook mv.)”

Da læring med Cooperative Learning foregår  i sociale samspilsmønstre, stimulerer det faglige arbejde samtidig eleverne socialt. Dette betyder, at de ikke behøver at gå på Facebook for at få social kontakt, bekræftelse eller personlig feedback. Det foregår nemlig lige her og nu i læringsaktiviteterne. Den stærke klasserumsledelse i CL gør det desuden langt  nemmere at styre, hvad PC’er og iPads anvendes til og hvornår.

”Organisering og tilrettelæggelse af undervisningen skal udvikles, så elevernes læring bliver bedst mulig og sektorens ressourcer anvendes optimalt” (s. 3)

Cooperative Learning kræver hverken mere plads, mindre klasser, holddeling, flere lærertimer eller mere forberedelse. Tværtimod egner det sig glimrende, når man underviser meget store klasser. Derfor er det ikke alene meget økonomisk i drift – det er også muligt at fortsætte anvendelsen af det uden yderligere udgifter, når forsøgsperioden er udløbet.  

Hvis I har lyst til at høre mere eller drøfte jeres ideer, så kontakt Jette Stenlev på 23 26 81 19


Udtalelse fra Ulla Bertelsen, direktør i Parternes uddannelsesfællesskab, marts 2015:

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Cooperative Learning DK og opleve deres lydhørhed, sans for kvalitet og høje ambitionsniveau.